NØBU

Nørrebros Børne og Ungdomskomité

  • Forside
  • Priser og støtte
    • NØBU-prisen
    • Sportsprisen
    • Støt NØBU
    • Søg om støtte
  • Nyheder
  • Om NØBU
    • NØBU 1974 til i dag
    • NØBUs ledelse
    • Hvad støtter NØBU?
    • Vedtægt
    • Links
  • Kontakt
Du er her: Forside / Priser og støtte / Sportsprisen

Sportsprisen

På grund af Fondens begrænsede midler uddeles Sportsprisen ikke i øjeblikket.

Årets Sportpris uddeles for at vise at vi påskønner idrætten på Nørrebro. Prisen uddeles en gang om året sammen med NØBU-prisen.

Tidligere prismodtagere af Årets Sportpris (tidl. Nørrebros Ungdomslederpris)

2015

Sportsprisen gik til Mardi Jarlov, S.I.K. Fight

2014

Nørrebros Sportspris på 25.000 kr. blev uddelt til Nørrebro United for klubbens vedblivende evne til at fastholde og udbygge klubben og dens frivillige arbejde til gavn for Nørrebros børn og unge. Klubbens resultater og udviklingen i klubbens medlemstal viser, at arbejdet lykkes.

2013

Nørrebros Sportspris blev uddelt til Nørrebroklubben vSIAM Athlete Nation for klubbens store frivillige arbejde med talentudvikling inden for thaiboksning, for fantastiske resultater (2 verdensmestre) og for at give hundredevis af unge et sted, hvor de får en succésoplevelse, og lærer at føle sig som del af et større fællesskab.

2012

Joy Skovgaard modtog Årets sportspris på vegne af alle hendes dansere i danseklubben ”Dans med Joy”. Joy har en særlig evne til at samle og begejstre de unge på tværs af etniske skel og gør et fantastisk arbejde for de unge både med hensyn til dansefærdigheder, men også helt ekstraordinært med hensyn til disciplin og ansvar.

2011

Nørrebros Sportspris gik i 2011 til Nørrebro Taekwondo Klub – Danmarks mest vindende Taekwondo klub. Prisen blev overrakt til formand Kaj Nielsen, der selv har ydet et enestående og uegennyttigt arbejde for at inddrage børn og unge i foreningslivet på Nørrebro. Han blev også hædret for Taekwondo klubbens succesrige arbejde med at lokke et stadigt stigende antal unge til.

2010

Årets Sportspris for 2010 gik til Mohammed Samhi fra Copenhagen Mythai, som repræsenterer en af de sportsgrene, der klarer sig rigtig godt på Nørrebro blandt andet på grund af Mohammeds store frivillige indsats.

2009

I 2009 gik prisen til de to lovende unge boksere Khalid Kthattab og Rashid Kassem fra SIK FIGHT. Rashid og Khalid er begge forbilleder for mange af bydelens unge og gennem hård og dedikeret træning anses de begge som to af landets største talenter med en lys boksefremtid foran sig.

2008

Sportsprisen gik i 2008 til træner Jan Krogsgaard, SIK FIGHT, for hans enestående sportslige og organisatoriske arbejde for klubben. Han har skabt talenter, han har hjulpet mange unge dag som nat, han har været med til at gøre klubben til en succés og han har slidt udover det sædvanlige. Det er alt sammen sket frivilligt og ulønnet.

2007

Årets ungdomslederpris gik til Jesper Vestdam fra basketballklubben Stevnsgade. Jesper har gennem mange år været en ildsjæl med arbejdet med de unge fra traditionsklubben Stevnsgade. Takket været hans engagement og gode humør, har Jesper altid været en populær skikkelse blandt klubbens unge medlemmer.

2006

I 2006 gik Sportprisen til Karin Thomsen fra håndboldklubben Viben. Hun er en ihærdig håndboldstræner for bl. a. lilleput og minipigerne. Hun er altid parat til at stille op og får både forældre og børn til at udvise et stort engagement.

2005

Prisen gik dette år til Vibeke Sjøstrøm fra Københavns Kegle Union for hendes store arbejde for sportsgrenen og dens udøvere.

2001

Prisen gik i 2001 til ungdomstræner Niels Hansen fra Boldklubben Heimdal. Niels Hansen udfører et kæmpearbejde for klubbens unge. Han har været træner for klubben i 6 år, arrangeret træningslejre, indendørsstævner og ved siden af alt dette været med til at sikre klubbens økonomi. Niels Hansen er respekteret for sit frivillige arbejde for bydelens børn og unge.

2000

Prisen gik til Erik Mathiesen fra Boldklubben Viben HK.

1999

Prisen uddeltes til Lilli Olsen fra Boldklubben Stefan.

1998

Prisen blev overrakt til Henrik Andersen fra Boldklubben Viben HK.

1997

I dette år gik pokalen til lederen af boldklubben Hejmdal, Ib Hansen, for hans vedholdende og dygtige ledelse af klubben og dens medlemmer ikke mindst i vanskelige situationer for klubben.

1972

Ove Thelin, Stevnsgade Basketball Klub, modtog Sportsprisen i dette år.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig orienteret om hvad der sker.

Din e-mailadresse bliver ikke videregivet til 3.person eller anvendt til andet end at sende dig nyheder fra NØBU. Du kan til enhver tid afmelde dit abonnement på nyhedsbrevet.

Nyheder

  • God nyhed om ansøgningsfrister:
  • Ny ansøgningsprocedure
  • Mindeord for Niels Rytter
  • NØBU-Prisuddeling 2016
  • Invitation til NØBU-prisuddelingen 2. november kl. 17.

Om NØBU

Nørrebros Børne- og Ungdomskomite (NØBU) har til formål at støtte bestræbelserne for at give såvel børn som unge en menneskelig og betryggende tilværelse.

Læs mere om os

© 1974–2023 NØBU