NØBU bliver til
Den 9. oktober 1974 satte 9 personer pennen til papiret for at underskrive den første vedtægt for Nørrebros Børne- og Ungdomskomite. Dermed var Nørrebros Børne- og Ungdomskomite – NØBU – stiftet.
De 9 var komiteens første formand Bent Jensen, boligminister Helge Nielsen, kreditforeningsdirektør Erik Haunstrup Clemmensen, kontorchef Niels Rytter, brandmand Kaj Vandborg Christensen, bankbestyrer Arne Rasmussen, formand for Københavns Huslejerforeninger Gunner Ulbæk, lejerforeningsformand Richard Karløv og medlem af AKB´s lejerforenings bestyrelse Leif Janhede. Alle havde tilknytning til Nørrebro, og var stærkt engagerede i bydelens ve og vel – især gennem deres arbejde i lokalråd og vælger- og lejerforeninger.
Kort tid efter komiteens stiftelse døde komiteens første formand Bent Jensen. Han efterfulgtes af komiteens nuværende formand Niels Rytter. Niels Rytter og Erik Haunstrup Clemmensen har begge været med siden komiteens start i 1974.
Komiteens medlemmer gennem årene
17 personer har i komiteens første 25 år deltaget i dens arbejde. Det er:
Bent Jensen, Niels Rytter, Erik Haunstrup Clemmensen, Arne Rasmussen, Leif Janhede, Helge Nielsen, Gunner Ulbæk, Kaj Vandborg Christensen, Richard Karløv, Niels Peter Jensen, Leif Daurup, Johannes Tofte, Gitte Elkan, Bodil Jensen, Gert Blak Mogensen, J. M. Westergård og Carsten Krogh.
Alle har ydet en stor indsats i årene der er gået. Ingen har modtaget løn eller honorarer for indsatsen. Flere komitemedlemmer har desuden bidraget af egen lomme til kontorudgifterne i de første mange år. Det begrænsede omkostningerne så komiteen hurtigere kunne opnå økonomisk slagkraft. Medlemmerne har på skift lagt mødelokaler til, og komiteens medlemmer har gennem alle årene haft et godt og enigt samarbejde om alle komiteens mål og opgaver.
1974 – 1983
I komiteens første 10 leveår bestod komiteens væsentligste opgave i at etablere komiteen og fremskaffe de midler, der senere kunne sætte komiteen i stand til at løse dens opgaver, nemlig at støtte børne- og ungdomsarbejdet på Nørrebro. Der blev brugt mange kræfter, og der skulle komme til at gå 10 år med udelukkende at samle midler ind.
De første midler blev indsamlet blandt private på Nørrebro og de handlende. Der blev søgt legater og fonde, og komiteen fik enkelte gaver fra fx Nørrebros Apoteks 100-års jubilæum og Gunner Ulbæks 60 års fødselsdag.
Men den væsentligste indtægtskilde kom dog i den periode fra de tivolier, som komiteen med Københavns Kommunes eller andre grundejeres tilladelse arrangerede sammen med tivoliejerne Svend Åge Røikjær og Verner Lehd.
Efterhånden som komiteen begyndte at få samlet en del midler, blev renteindtægter og kursgevinster en større og større indtægtskilde for komiteen.
1984-88
I perioden fra 1984-88 skulle mange ting ændre sig. Der kom nye regler for fonde, som stillede krav til komiteens vedtægter og virke. De nye beskatningsregler for fonde betød at komiteens renteindtægter ikke længere var fritaget for skattepligt. Det medførte at komiteen ændrede sin vedtægt den 17. august 1987. Ændringerne bestod i en tilpasning til fondslovgivningen.
Indførelsen af skat for almennyttige fonde gav komiteen et problem. Komiteen havde planlagt at opbygge en fondskapital, der muliggjorde etablering og drift af et Fulton-projekt på land. Projektet skulle bestå i et “landsted” , hvor nødstedte børn og unge og deres forældre fra Nørrebro kunne “lade op”. Tanken var, at stedet skulle drives med en betydelig frivillig indsats fra de nødstedte selv. Skattepligten var med til at komiteens opgav at etablere et Fulton-projekt på land.
Skattepligten indebar, at komiteens ikke-uddelte eller hensatte indtægter blev beskattet. Hensættelser kan foretages i maksimalt op til 5 år. Komiteen valgte i 3 år fra 1987-89 at betale ca. 275.000 kr. i skat, men kom herefter til den konklusion, at det ikke ville være muligt at tilvejebringe en fondskapital tilstrækkelig stor til at etablere visionen om et Fulton-projekt på land. I stedet for Fulton-projektet på land valgte komiteen at anvende sine midler til løbende uddelinger og til hensættelser for at undgå beskatning.
Komiteen indsamlede ikke gaver eller legater i denne periode. Og de tidligere så givtige tivoliarrangementer blev en dårlig forretning og blev opgivet.
1989-98
Denne tid ligner komiteens nuværende virke. Komiteen brugte i disse år sine kræfter på at støtte børne- og ungdomsarbejdet og ikke på at generere yderligere fondsmidler.
NØBU’s styrke
Komiteens styrke består i at gennem det arbejde, som komiteen har skabt ved økonomisk at støtte børne- og ungdomsarbejdet på Nørrebro, så har NØBU været med til at sætte fokus på børns og unges problemer på Nørrebro. Komiteen arbejder på frivillig basis og ud fra princippet om hjælp til selvhjælp. Det aftvinger en respekt, som i sig selv er med til at skabe nye muligheder for komiteens børne- og ungdomsarbejde.
NØBU og fremtiden
At der også vil være brug for NØBU i fremtiden er der vist ingen tvivl om. Spørgsmålet er, hvordan NØBU med sine trods alt beskedne resurser og sit engagement kan gavne børne- og ungdomsarbejdet på Nørrebro mest muligt. En vigtigt led i bestræbelserne på at nå dette mål er økonomisk støtte gennem uddelinger til rejse- og uddannelsesformål, der kan være med til at give børn og de unge nogle gode oplevelser og lære dem at stå på egne ben.
Trods et velfungerende offentligt bistandssystem vil der også stadig være brug for økonomisk støtte til vanskeligt stillede. Herudover er det af allerstørste betydning at NØBU gennem sine prisuddelinger er med til at give en tilskyndelse til de mange, der gør et stort arbejde for bydelens børn og unge. Uden denne indsats ville der være endnu større problemer.
Ved også at stille skarpt på børns og unges problemer i bydelen og ved at pege på, hvorledes børn og unge på Nørrebro kan få det bedre, mener komiteen også at kunne medvirke til at løse nogle af bydelens børne- og ungdomsproblemer.
NØBU´s fremtid afhænger ikke blot af NØBU selv. Det afhænger også af den støtte og opbakning komiteen får. Spørgsmålet er derfor også om det er muligt at kanalisere, mobilisere og koordinere blot nogle af bydelens mange andre frivillige initiativer gennem NØBU, så det frivillige arbejde i bydelen kan løftes, således at forholdene for bydelens børn og unge yderligere kan forbedres.