NØBU støtter
Uddelte midler 2007 – eksempel
NØBU ønsker at være med til at give børn og unge på Nørrebro en tryg tilværelse og en sikker fremtid.
NØBU støtter derfor opførelsen og driften af institutioner for børn og unge på Nørrebro.
NØBU støtter børn og unge på Nørrebro, der er økonomisk trængte. Det vurderer NØBU’s ledelse i forhold til de enkelte ansøgninger.
NØBU støtter på enhver anden måde arbejdet med børn og unge på Nørrebro. (se evt. § 1 fra NØBU’s vedtægter nederst på denne side)
Hvem kan søge?
Foreninger, institutioner, projekter, privatpersoner m.fl.. Kravet er at midlerne går til et formål der direkte støtter børn og unge på Nørrebro.
Eksempler
Uddannelse og rejse ,f.eks. skolerejser, studierejser, koloniophold, sportsrejser, ferierejser m.fl.
Økonomisk trang vurderer NØBU’s ledelse fra ansøgning til ansøgning, men det kan f.eks. være til børnefamilier, projekter, mindre anskaffelser, sociale formål, uddannelsesformål eller kulturelle formål. Så længe det direkte kommer børn og unge på Nørrebro til gode.
§ 1. Nørrebros Børne- og Ungdomskomite, herefter kaldet NØBU, har til formål at støtte bestræbelserne for at give såvel børn som unge en menneskelig og betryggende tilværelse. Komiteen kan i overensstemmelse hermed tage initiativ til og medvirke ved opførelsen og driften af børne- og ungdomsinstitutioner på Nørrebro. Komiteen kan endvidere give kontante tilskud til børn og unge, såfremt komiteen skønner, at der foreligger trang. Endelig kan komiteen på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med komiteens formål støtte børne- og ungdomsarbejdet på Nørrebro.